Kommende foredrag

Foredrag

Gennem flere år har jeg holdt foredrag om kongelige juveler. Man kan lægge vægten på den stilhistoriske del og få en gennemgang af stilarterne fra renæssancen og frem. Som på enhver anden slags brugskunst kan man beskrive karakteristiska for de forskellige perioder. Eksempel kunne være, at empirens smykker ofte består af hele sæt, som er udført i omkring ens kulørte stene, der er indfattede i diamanter.

Eller jeg kan lægge vægt på det historiske, som at Dronningen bærer smykker, som har tilhørt kejserinde Katharina den Store af Rusland, eller at kronprinsessens rubiner var med ved Napoleons kroning 1802. Juvelernes historie dokumenterer forbindelser mellem fyrstehusene og er ofte udtryk for højdepunkter i slægtens historie. Man kunne næsten sige: smykket som historiens vidnesbyrd.

Man kan også få et foredrag, der tager udgangspunkt i en enkelt persons smykkesamling. Det kunne være dronning Ingrids store samling af smykker, som hun havde fra sin mor eller fået som bryllupsgaver.

Prisen for et foredrag er kr. 2.500 plus transport efter statens takster.

Jeg har udvidet med nye foredrag:

Kongelige diademer

I dette foredrag tager jeg publikum med rundt i Europa for at se på diademer, som bæres i de europæiske fyrstehuse. Her ser man, hvad der har været moderne til hvilke tider. De præsenteres i et historisk og kunsthistorisk perspektiv.

Dronning Ingrid

En moderne dronning, som med stor grandezza var landets kronprinsesse og dronning. Men først og fremmest var dronningen modtpunktet i sin familie. Vis og livsklog.